Krop Sind Selv - en vej ud af volden
Uanset hvor du er i dit liv, er du velkommen her
Måske lever du i vold i nære relationer lige nu og har brug for at tale med nogen, før du tager næste skridt.
Måske har du brudt med en relation, hvor der blev brugt vold, men mærker stadig konsekvenserne i krop og tanker.
Måske er det længe siden.
Og alligevel lever volden videre i dine relationer og i din måde at være i verden på.
Vold i nære relationer kan være psykisk, subtil og svær at sætte ord på.
Den kan vise sig som kontrol, manipulation, tavshed, kritik eller gradvis nedbrydning.
Du behøver ikke være sikker på, om det du oplever er vold.
Alle har ret til at blive hørt!
Volden rykker sig over tid. Den bliver normaliseret. Forklaret. Undskyldt. Tilpasset.
Derfor kan vold i nære relationer være svær at få øje på – også for den, der lever i den.
Psykisk vold kan vise sig som små kommentarer, der nedbryder din selvtillid. Som jalousi forklædt som omsorg. Som beslutninger, der tages hen over hovedet på dig.
Som en stemning, hvor du begynder at tilpasse dig for at undgå konflikt.
Mange mennesker opdager først sent, at deres grænser er blevet rykket.
Ikke fordi de er svage. Men fordi relationer påvirker os dybt.
Vold i nære relationer handler ikke kun om handlinger. Det handler om magt, dynamik og gradvis forskydning af ansvar.
Jeg tilbyder specialiserede samtaler og socialfaglig rådgivning til mennesker, der har været udsat for vold i nære relationer.
Sammen undersøger vi din situation og dine muligheder.
Du kan få støtte – også hvis du ikke ønsker krisecenter.
Jeg møder dig der, hvor du er i din proces – og uden domme.
Mine mange års erfaring med samtaler og rådgivning af personer, der har levet i relationer med vold, har gjort mig bevidst om, at det at bryde med en voldelig relation kan være både komplekst og tage lang tid.
Det gør jeg med respekt for den diskretion, din situation kræver, så det kan føles trygt for dig.
Jeg hjælper dig med at skabe overblik over din situation og støtter dig socialfagligt i det, du står i – også hvis der er en sag eller et system, du skal forholde dig til.
Til dig der har brug for narrative voldsfaglige samtaler til at forstå og bearbejde den vold, du har levet i. Eller til dig, der ønsker at forstå den vold, du lever i nu, og som med tiden vil tage de første skridt væk fra volden.
For dig der udelukkende ønsker socialfaglig hjælp og støtte til at skabe overblik over din situation – også når der er en sag, Familieretshuset eller en kommune, du skal forholde dig til.
Et helhedsorienteret forløb, hvor voldsfaglige samtaler kombineres med socialfaglig støtte. For dig der ønsker at komme trygt videre mod et liv uden vold.
For dig der har været fri af volden i kortere eller længere tid, men fortsat indimellem mærker voldens mekanismer – fra en ekspartner, i en ny relation eller i mødet med andre.
For dig der er tæt på en person, som lever i en relation med vold, men endnu ikke selv har taget beslutningen om et liv uden vold. Her får du støtte til at forstå vold og finde din rolle som pårørende.
Du er også velkommen til at booke en gratis afklarende samtale, hvis du er i tvivl om, hvorvidt jeg kan hjælpe dig.